Ragnar Vold: Tyskland Marcherer
Terror eller Løgnepropaganda?
En Englænder kom til Calais. Han tog ind på et Hotel, hvor han blev betjent af en rødhaaret, skeløjet og ikke helt renlig Hotelpige. Saa skrev han i sin Dagbog: "Franskmændene er rødhårede, skeløjede og urenlige".
En objektiv Turist kommer til Berlin. Han spadserer om Formiddagen paa Kurfürstendam og bliver ikke mishandlet. Han tilbringer nogle fredelige Timer på Boulevarderne og Fortovsrestauranter, men bliver fremdeles ikke skudt, og kan heller ikke se, at andre bliver dræbt eller mishandlet. Solen skinner, Livet gaar sin rolige Gang paa Kafeerne, og Byens skønne Damer passerer Revy. Han rejser saa hjem og fortæller: Alt er roligt i Tyskland. Overfald finder ikke Sted. Ingen Terror at spore. Det saa jeg selv, det siger alle man spørger, og Aviserne fortæller det samme. (...)

Men foregaar politisk Terror paa aaben Gade, saa alle kan se det?
Intet slog mig mere under Revolutionsdagene i 1933 end den ejendommelige Kontrast mellem det, der foregik forskellige Steder i Byen, og den Ro og Orden, der prægede Gadelivet. En Turist kunne godt gaa omkring i Byen, bese Seværdighederne, gaa paa Teatre og Kaféer, læse "Berliner Tageblatt" og - med en lille Gaben - konstatere, at der ikke foregik det mindste.
Faktisk foregik der en Revolution af verdenshistorisk Betydning. (...)

Alle kan skabe "Ro og Orden" (...)
Vi ved, at den russiske Diktaturstat blev skabt ved Hjælp af Terror, og at den opretholdes ved Hjælp af Terror. Vil man slaa en Mand til Jorden, maa man bruge Næverne. Skal han stadig holdes nede - og ligge dernede i Ro og Orden - maa det ske ved Magt. Vil man have Diktatur, maa man ogsaa ville Diktaturets Midler. Historien kender ikke nogen Eksempler paa, at et Diktatur har kunnet bestaa uden Terror.

Denne Terror har tre Stadier. Den er forskellig før, under og efter Magtovertagelsen - fordi den skal opfylde ganske forskellige Formaal. Det er let at skaffe sig Oplysninger om det første Stadium; da er der i Regelen ikke nogen Pressecensur. For den tredie Periodes Vedkommende fortæller Terrorlovene det nødvendige. I den egentlige revolutionære Overgangsperiode staar Paastand i Regelen imod Paastand. Men har man paalidelige Oplysninger om Terroren i den første Periode, og proklamerer Staten selv den legale Terror i den tredie Periode, er det nok saa sandsynligt, at den ikke har været mildere i den revolutionære Overgangstid.
Vi skal ikke her komme ind paa de Gerninger, Nazisterne beskyldes for at have begaaet under Revolutionen - uden dermed at sige noget for eller imod Troværdigheden af de Beretninger, der foreligger. Det er Retstilstanden under Revolutionen - i den tredie Periode altsaa - der faar varig Betydning; den bliver den "normale" og "legale". Det ligger nemlig i Statens egen Interesse at faa Terroren legaliseret, gjort til gældende Lov i Landet. Da først kan den blive saa omfattende, saa systematisk og saa lydløs, som den nødvendigvis maa være. Det er en lidet effektiv Terror, den der foregaar paa aaben Gade.

Det er den legale Terror, vi her skal befatte os med. Det er den, man maa kende for at vide, hvad Ro og Orden er i en Diktaturstat. Lad os derfor se paa Nazisternes Opfattelse af enkelte Handlinger, der i borgerlige Stater anses for grove Krænkelser af baade Ro og Orden; det klarer Begreberne.

Ragnar Vold: Tyskland Marcherer. Hvorfor? Hvorfra? Hvorhen? (NNF, Arnold Busck 1934)